Kyllingepie
Denne pie er drengenes yndlingsret. Den stammer fra et gammelt Femina fra 1998, men jeg har med årene tilpasset opskriften til vores smag.
Ingredienser:
Dej til kyllingepie
250
g
hvedemel
1
knsp
salt
200
g
Koldt bagemargarine
0,5
dl
Koldt vand
Kyllingepie
4
Stk
kyllingebryst
1
Stk
broccoli
1
Stk
Løg
50
g
smør eller margarine
1
spsk
karry
3
spsk
hvedemel
4
dl
kogevand
2
dl
Fløde
3
æg
salt
peber
150
g
Revet ost
pinjekerner til pynt
Fremgangsmåde:
Dej
- Mel og salt blandes
- Det kolde smør smuldres i melet og koldt vand tilsættes til sidst
- Dejen samles til en kugle, dækkes med film og stilles i køleskab ca 1 time
Kyllingepie
- Kog kyllingebryst i vand tilsat en hønsebouillonterning i 20 minutter
- Afkøl kødet og del det i mindre stykker
- Del broccolien i små buketter og kog dem i vand tilsat salt i 2-3 minutter
- Hæld vandet fra og dryp broccolien godt af
- Hak løget fint og steg dem i smørret uden de tager farve
- Tilsæt karry og svits det i smørret
- Kom mel i smørret og rør det jævnt
- Tilsæt kogevand og fløde lidt ad gangen - kog op ind imellem
- Afkøl lidt og smag til med salt og peber
- Tilsæt 2 æg og en æggehvide - gem den sidste æggeblomme
- Vend ost, kylling og broccoli i saucen
- Fordel halvdelen af dejen i en tærteform
- Hælde kyllingeblandingen i formen
- Rul resten af dejen tyndt ud og læg den på som låg - trykmkanterne fodt sammen
- Skær et kryds i midten af låget med en skarp kniv og fold det ud, så der bliver et hul til dampen
- Pensl med den sidste æggeblomme og drys med pinjekerner
- Bages midt i ovnen ved 180 grader i 40 minutter
- Bon appetit!
Tips:
Jeg laver altid dejen selv, men man kan sagtens bruge en færdigkøbt mørdej. Server pien med en grøn salat fyldt med bær.
Kilde:
Femina 1998