Tante Anne-Lises grovboller

  • Posted on: 26 February 2012
  • By: Merete Popp Thyme

Sunde grovboller til mine drenge og deres kærester.

Ingredienser: 
50
g
gær
0,5
tsk
salt
4
dl
letmælk
3
spsk
olie
(smagsneutral)
1
spsk
akaciehonning
(kan erstattes med rørsukker eller sirup)
75
g
hvedekerner
(alle andre slags kerner og frø kan bruges - hørfrø, solsikkekerner, sesamfrø etc.)
100
g
grahamsmel
(kan erstattes af andre slags grovmel)
100
g
havregryn
400
g
hvedemel
Fremgangsmåde: 
  1. Gæren opløses i en lille smule lunken vand - ca 1/2 deciliter.
  2. Letmælken lunes til den er fingervarm og tilsættes den opløste gær.
  3. Olie, honning, hvedekerner og grahamsmel røres i.
  4. Til sidst tilsættes mel lidt af gangen og dejen æltes grundigt igennem til den er fin og glat - pas på ikke at tilsætte så meget mel, at dejen begynder at smuldre.
  5. Dejen tildækkes og stilles til hævning et lunt sted til dobbelt størrelse (1/2 - 1 time).
  6. Dejen slås ned, æltes godt igennem og formes til boller. Bollerne sættes på en bageplade beklædt med bagepapir.
  7. Bollerne dækkes med et viskestykke og stilles til hævning i 1/2 time.
  8. Bollerne pensles med vand og drysses med havregryn eller sesamfrø
  9. Bages ved 200 grader i 15-20 minutter.
  10. Bon appetit!
Kilde: 
Tante Anne-Lise